Louise og Cirkeline.

Malene og Sara.

Søstrene Louise og Malene Kirshøj Kjær var i weekenden til stævne i Ørsted på Djursland. 

De deltog i Toftegaardens Rideudstyrs Cups 1. afdeling. 2. og 3. afdeling afholdes i juni og august. 

Lørdag red Malene på sin pony Sara LD1 med oplæser – en klasse dedikeret begyndere, som ikke kan huske programmet. Malene, som er 7 år, havde trænet programmet inden og viste fornuftig ridning. Det blev der kvitteret for med hele 68,88%. Det rakte til en flot andenplads. 

Louise og Cirkeline startede LD2 og red til 69,28%, som desværre ikke var nok til placering. 

Søndag stod på springning for Louise og Cirkeline. Først red de en runde i 30 cm-klassen. Det gjorde de fejlfrit og endte med en flot roset. Derefter stod den på LE. En cupklasse, som betyder, at hvis man rider fejlfrit, så skal man ride omspringning med det samme. Louise og Cirkeline klarede runden uden fejl og skulle i omspringning. Den klarede ekvipagen i flot stil, hvilket resulterede i en velfortjent tredjeplads. 

Det var et par stolte piger, der kom retur til Støvring søndag eftermiddag og de kan se tilbage på en begivenhedsrig og succesfuld weekend.


e-max.it: your social media marketing partner