STØVRING: Cykelklubben i Støvring har for nylig haft afslutning på cykelsæsonen, hvor man traditionen tro, på de respektive hold, cyklede en officiel ”sidste” tur og efterfølgende hyggede sig i klubbens lokaler med sandwich og en forfriskning.

Tidligt på sæsonen kunnne klubben flytte ind i nye lokaler på Hagensvej i Støvring, som har flere gode rum/lokaler. Pt. har klubben i skrivende stund 121 medlemmer. 

For sæsonopstart har man forsøgt at oprette et decideret ”Damehold” på racer. Men et rent damehold er det ikke blevet til. Men de damer som kører, er blevet godt integreret på de eksisterende hold. Dette har vist sig mere hensigtsmæssigt mth træning og det sociale aspekt med, at køre flere samlet.

Flere af klubbens medlemmer har deltaget i arrangeret ture sydpå. F.eks. en tur til Italien i Dolomitterne, hvor bl.a. de berømte stigninger Gavia og Stelvio blev forceret. Disse figurerer ved næste års Giro d` Italia.

Traditionen tro blev der deltaget i holdløb i Gistrup, hvor det ene hold opnåede en tredjeplads målt på ren tid.

Efter sommerferien er der blevet afholdt et ”Vedligeholdelses-kursus” i klubbens lokaler. Her var det formand Michael Rask der foretog undervisningen/vejledning i grundlæggende vedligeholdelse af cykler. Flere medlemmer bød ind med gode fif og råd. Samlet en rigtig givtig og underholdende aften og der var snak om at gentage kurset igen på et senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med sæsonopstart. 

 


e-max.it: your social media marketing partner