Veggerby FDF havde arrangeret cykelsponsorløb, som afslutning på en god lejr.

Pigerne er klar til at sætte sig i sadlen.

Der blev i alt cyklet 477 omgange.

VEGGERBY: Lørdag den 31. august havde FDF Veggerby arrangeret cykelsponsorløb for at samle penge ind til driften af FDF. Der var mødt 32 ryttere op til start, og de kørte tilsammen 477 omgange, hvilket gav godt 23.000 kr. til FDF.
Løbet var afslutningen på en opstartslejr med 19 børn, som havde boet i telte ved kredshuset siden i onsdags. De havde alle gjort en stor indsats for at finde sponsorer. Derudover havde bestyrelsen fundet mange virksomheder, som ville være hovedsponsorer.
Generelt har der været en meget stor velvilje, når man er blevet spurgt om hjælp og støtte. Det har været nødvendigt at indkalde en del hjælpere, som skulle hjælpe med at få løbet til at køre på skinner.
Kort tid efter løbet blev resultatet afsløret, og der blev uddelt præmier til dem, der havde kørt flest omgange og dem, der havde kørt flest penge ind.


e-max.it: your social media marketing partner