Erik B. Jørgensen.

STØVRING: Erik B. Jørgensen kommer og viser lysbilleder og holder foredrag i Støvring Pensionistforening
tirsdag den 25. oktober, med titlen ”Danmark rundt i kajak”.
Han fortæller om en fantastisk tur, som tager en uventet drejning, da det bliver den hårdeste vinter i 23 år.
Hør hele historien om kampen mod bl.a. Vesterhavet og isen, fortalt på en hudløs, ærlig og fængende måde, med den gode historie i fokus, krydret med billeder, video og musik.
Glæd dig til at opleve Danmark på en helt ny måde.
Foredraget fortæller også om, hvordan turen blev til og forberedelserne bag.
Ellers følger man turen rundt om Danmark, med  start den 28. december 2009 ved Vidåsluse nær Rømø. Herfra går turen op langs det storslåede Vesterhav.
De første snestorme sætter ind, og da Skagen rundes efter 23 dage, troede Erik B. Jørgensen det værste var overstået, men en ny medspiller/modspiller meldte sin  ankomst - isen!
Oplev hvordan det er, at kæmpe mod isen 4 til 5 km ude i havet, at slå telt op og overnatte 2,5 km ude på isen.
Turen fortsætter  ned til Grenå, hvor Erik B. Jørgensen krydser til Sjællands Odde - 34 km i åbent hav. Herfra går turen rundt om Sjælland, Møn, Falster, Lolland, Langeland Ærø, til Flensborg Fjord, hvor turen afsluttes efter næsten 1300 km og 49 dage. Men undervejs kommer flere uventede oplevelser.
Det lykkedes Erik B. Jørgensen, at blive den første til at klare turen rundt om Danmark i kajak om vinteren, men det blev noget af en tur, da isvinteren tog fat.


e-max.it: your social media marketing partner