Rikke Dalum.

ØSTER HORNUM: Et nyt firma i økonomi og regnskabsassistance er i denne sommer skudt op ad bakkerne i Molbjerg ved Øster Hornum. Rikke Dalum udgør det nye firma RD Economic, der er et konsulentfirma, som tilbyder professionel og effektiv regnskabsassistance til små og mellemstore virksomheder.
Rikke Dalum har 20 års erfaring som revisor hovedsagelig i Aalborg og har tillige arbejdet som controller i en handelsvirksomhed.
- Min styrke er mit nøje kendskab til, hvad der kræves af virksomhedens økonomiansvarlig eller bogholder, når årets regnskabsmateriale skal afleveres til revisor, sådan at virksomheden for alvor mærker en besparelse på revisorregningen, siger Rikke Dalum.
- Jeg kan gå ind og tage over, der hvor mange bogholdere eller regnskabsassistenter normalt overlader arbejdet til revisor.
- Jeg kan desuden hjælpe virksomheden med at få overblik over deres økonomi, så de hele tiden kan tage temperaturen på driften. Som Rikke Dalum siger, hun er virksomhedens sparingspartner, som tager sig af det ”kedelige talarbejde” hvorved der frigives vigtige ressourcer til at drive og udvikle virksomheden.
RD Economic tilbyder, at være virksomhedens ”freelance økonomichef”, hvor arbejdsopgaverne spænder fra den daglige bogføring som f.eks. fakturering, moms mv. og regnskabsassistance samt klargøring af afstemt materiale til revisor herunder udarbejdelse af årsrapport, selvangivelse mv. Desuden tilbydes hjælp til iværksættere om at komme godt i gang, således at de selv kan koncentrere sig om deres virksomheds ide og produkter.
Rikke Dalum bor i Molbjerg sammen med sin mand og tre børn på henholdsvis 14, 11 og 9 år, hvor hun sammen med sit job som revisor også har fungeret som økonomichef i ægtefællens konsulentvirksomhed og landbrugsbedrift med slagtesvin og planteavl siden etableringen i 1993.
- Lysten til at etablere sig som selvstændig har dog eksisteret i flere år, og nu passer det godt ind i familien, så derfor tager jeg chancen, slutter Rikke Dalum.


e-max.it: your social media marketing partner