Danserne var mødt talstærkt op til sæsonafslutningen.

Den nye linedanceklub i Rebild kommune Linedance 50+ blev en realitet 1. januar i år. Klubben blev oprettet med det formål, at tilgodese den store gruppe af seniorer, der er i Støvring og omkringliggende byer, samt at give andre, der er interesseret i at danse linedance, mulighed for at danse om formiddagen.
Der mødte 38 dansere op den første danseformiddag, og nu - ved forårssæsonens afslutning - holder alle ved og giver udtryk for, at der er udfordringer både til benene, de små grå og ikke mindst til lattermusklerne.
Fredag den 24. april afholdt man fælles afslutning af forårssæsonen for alle danserne. Danserne var mødt talstærkt, op og havde nogle sjove timer med højt humør
Efter en times dans var der fælles kaffebord med rundstykker samt fødselsdagskage. Herefter fulgte endnu en times fællesdans med lidt underholdning inden der skulle ryddes op.
Alle udtrykte ønske om at vende tilbage ved efterårssæsonens opstart den 4. september.

_ _ _

Linedance er en dejlig motionsform, der er egnet til alle aldre. Man danser hver for sig, så man behøver ikke at en have partner. 

Al undervisning er tilrettelagt ud fra, at man er blevet lidt ældre, men der tages også udgangspunkt i det enkelte hold. Målet er, at man skal have en aktiv formiddag med sved på panden, hvor man får ben og lattermuskler rørt, så man kan gå glade hjem for at holde weekend.

Man danser for sjov, og hvis trinene driller, tager man det med et smil og prøver bare igen.


e-max.it: your social media marketing partner