- Onsdag, 7. maj 2014

Yderste til venstre i bageste række ses Anders Nielsen fra Nordea Bank i Støvring, der overrakte klubben checken med de 10.000 kr
I Rold Skov MTB trænes ivrigt hver tirsdag og torsdag uden lys, men takket være et sponsorat har det været muligt at træne i vinterhalvåret, hvor der har været mørkt.
For sponsoratet har Rold Skov MTB til indkøbt lygter til stor glæde og fornøjelse for klubbens medlemmer.
De medlemmer, der ikke selv har købt en lygte eller de, som ikke vidste, om det, at køre i mørke var for stor en udfordring for dem, havde derfor mulighed for at låne en af klubben.
At køre i mørke stiller endnu større krav om koncentration, når man cykler rundt i skoven, men en fantastisk oplevelse.
Rold Skov MTB er en klub i en rivende udvikling med godt 140 medlemmer, hvor der er plads til alle uanset alder og køn. Man gør meget for at styrke det sociale og sammenhold i klubben, hvilket er én af årsagerne til klubbens store succes.
Til træning deles medlemmerne op i forskellige niveauer, så alle kan få noget ud af træningen. Det er lige fra de meget ambitiøse elite/licensryttere, der kører løb i både ind- og udland og helt over til motionsholdet, der ofte holder sig til grusveje og lidt singletrack.
Ligeledes er der hver tirsdag begyndertræning, hvor man kan møde op med sin cykel og få sig en tur i skoven. Til disse begyndertræninger er der altid er et par af klubbens medlemmer med til at give kyndig vejledning.
Skulle man have lyst til at komme med ud at cykle, er man velkommen til at mø-de op til træning.

