- Tirsdag, 20. maj 2014

Tre glade konfirmander nyder Blå Mandag
SULDRUP: Konfirmanderne har traditionen tro været på konfirmandtur. Blå Mandag fejres i Suldrup med en tur arrangeret af menighedsråd og skole i fællesskab. Præster og lærere tager sammen af sted med konfirmanderne til Sydslesvig, og undervejs er der mulighed for at hygge sig, købe ind, blive klogere på ting. Et godt eksempel på Åben Skole.
I år deltog Svend Schultz-Hansen, præst i Aarestrup-Haverslev, og lærerne Bo Gade og Mette Larsen.
To gode dage, mandag den 5. maj og tirsdag den 6. maj, blev en konfirmandoplevelse, der sammen med de øvrige oplevelser omkring konfirmationen kan lægge sig i erindringen.
Der blev ved tilbagekomsten meldt om god stemning og godt selskab. Altså en vellykket tur.

