Røverhistorier som i gamle dage og Aldahl på harmonika og vaskebræt.

Oplev de 2 multimusikalske herrer med harmonika, vaskebræt og savblad - ja, selv murerbaljen kan de spille på...

REBILD: Røverstuen i Rebild udvikler løbende på underholdningen og menukortet. Fredag den 25. oktober kommer der to indslag, som vil give gæsterne en enestående oplevelse.
Fra 18.30 kommer Peter Aldahl og Lindy Aldahl og spiller. De har været på dansktoppen op til flere gange med egne numre. Gæsterne på Røverstuen kan opleve de to multimusikalske herrer med harmonika, vaskebræt og savblad - ja, selv murerbaljen kan de spille på. Lokalerne vil blive fyldt med gode toner og sjove indslag. Røverstuens kendings melodi Tre røvere fra Rold er komponeret af Peter Aldahl, og hans mange år som musiker kan virkelig høres.
Senere på aftenen kommer den gamle røverkonge Erik Eriksen. Grundlæggeren af Røverstuen vender tilbage til sit gamle kongerige for en aften. Fredag kan han opleves fortælle historier om røvere og godtfolk. Erik var Røverstuen i Rebilds grundlægger og gennem 10 år ejer. Han vil den 25. oktober give gæsterne en enestående oplevelse. Oplev Erik Eriksen live fredag aften - det bliver ”konge”.


e-max.it: your social media marketing partner