- Onsdag, 4. november 2015

Har du lyst til at spille musik? Hvordan er det at få en harmonika mellem hænderne, eller en irsk rammetromme? En lille violin eller stor kontrabas? Hvordan er lyden, og hvordan ligger det i hænderne på dig. Det kan du prøve, når Himmerlands Folkemusikskole holder Prøv et instrument søndag den 8. november.
- Vi stiller op med vores samling af instrumenter, som folk er velkomne til at prøve, siger Klaus Pindstrup der er lærer i Himmerlands Folkemusikskole og tilføjer, at man også er velkommen til at tage sit eget instrument med – også selvom man ikke kan spille på det.
Der er mange, som fx har en gammel violin hængende hjemme på væggen, og som er i tvivl om, om den er bedst til musik eller til småt brændbart – og det kan man også få et bud på søndag eftermidd

