STØVRING: Når man nævner en kunstner som Troels Trier, må man godt bruge udtryk som farverig, multi-talent og en lille smule anderledes. Måske det endda er svært at undgå at bruge udtryk som disse. Troels Trier er nok kendt af de fleste som en del af Røde Mor, eller som den mandlige del af Trier/ Brüel duoen. Sammen har de to haft mange store succeser med sange som blandt andet ”Bøf med løg” og ”Jeg er på rekreation”. 
      
For 10-års tid siden vendte Troels Trier så tilbage til billedkunsten som tidligere har været en stor del af hans liv. Det er nu igen en af de ting der optager en stor del af hans tid. Han starter gerne arbejdsdagen tidligt ved en 5-tiden om morgen, og fortsætter gerne ud på aftenen, eller så længe han kan.                
Der er ingen tvivl om at Troels Trier tager sin kunst alvorligt, det vidner hans arbejdsindsats tydeligt om, lange dage og en efterhånden temmelig stor produktion over de sidste 10 år. Men på trods af det er han selv en anelse uforstående over for den interesse der er for hans billeder.
Han har tidligere sagt til en journalist at det må være folks dårlige smag, der gør at de køber alt. Dette dog sagt med et smil og et glimt i øjet.                                                                                              
Troels Trier har formået at kombinere to af hans store passioner, nemlig hans musik og hans billedkunst i et spændende ”multimedie- one- man- show”, som er en god kombination til at nå ud til alle hans fans.
Yderligere er han månedens kunstner, hvilket giver rig mulighed for at opleve hans mange forskellige værker. Der er blandt andet en serie ar mindre træfigurer bestående af seks forskellige figurer.
De er meget charmerende udført, har nogle hyggelige og varme motiver der burde bringe smilet frem hos de fleste.


e-max.it: your social media marketing partner