STØVRING: På søndag den 20. maj indsætter provst Holger Lyngberg Laila Olesen som kirkebogsførende sognepræst for Støvring, Sørup og Gravlev kirker.
Som nyansat pr. 15. april er Laila Olesen dog allerede godt bekendt med jobbet i sognene, idet hun har vikarieret i flere ombæringer igennem de sidste par år.
Med Laila Olesens ansættelse er der således nu fire præster tilknyttet de tre kirker i 2,5 præstestilling. Fordelingen ser således ud:
Laila Olesen – fastansat per 15. april 2012 som kirkebogsførende sognepræst på fuld tid.
Kamma Graversen – fastansat per 15. januar 2010 som bosiddende sognepræst. Er pt. på den barselsordning, der hedder ”delvis genoptagelse af arbejdet”, hvorfor der til og med 30. april 2013 er ansat en vikar i 25% af hendes stilling.
Anette Melbye Madsen – fast sognepræst i Romdrup-Klarup pastorat og ansat 25% som vikar for Kamma til og med 30. april 2013. Anette vil det kommende år blandt andet stå for forberedelsen af to hold konfirmander.
Therese Strand Nielsen – fastansat sognepræst per 15. december 2011 i Siem-Thorup og St. Brøndum på halv tid og i Støvring, Sørup og Gravlev på halv tid. 


e-max.it: your social media marketing partner