Ruth Brik Christensen.

Veggerby Menighedsråd har inviteret alle sognets foreninger til at samarbejde om en foredragsaften med Ruth Brik Christensen, som har været udsendt af KFUM til soldaterhjem i Irak, Afghanistan og Libanon.
Ruth Brik Christensens vigtigste mission var at give soldaterne et fristed fra krigen på ”Kuffen”, som soldaterhjem bliver kaldt af soldaterne.  
Det er ikke uden udfordringer at være ”Kufmutter”, for hvordan skaffer man ingredienser til en kage midt i ørkenen? Og hvordan skaber man hygge, når bomberne flyver om ørerne på én?
I 2010 udkom hendes bog: ”Ruth i krig”. Det er historien om en kvinde, der efter at have mistet sin mand, beslutter sig for at gøre livet lidt bedre for andre mennesker.
Foredragsaftenen begynder med middag, som ”Finere madlavning for mænd” står for. Hjeds Kultur og Forsamlingshus stiller lokaler til rådighed. Byrsted og Omegns Husmoderforening, FDF Veggerby, Byrsted Hjeds Idrætsforening, Veggerby Sogns Beboerforening, Byrsted Borgerforening og Veggerby Pensionistforening hjælper med praktiske opgaver og information.


e-max.it: your social media marketing partner