- Onsdag, 20. juni 2012

Jernbanegade bliver omdannet til kræmmergade.
STØVRING: I forbindelse med årets sommerudsalg, afspærres Jernbanegade søndag den 24. juni fra Din Tøjmand og ned til Bøger & Papir.
Udsalget er for hele familien, hvor Jernbanegade omdannes til ”kræmmergade” med boder fra de handlende, udstilling af traktorer fra Støvring Maskinforretning, amerikanerbiler fra American Wheels i Aalborg, Jysk Caravan med en 50 år gl. campingvogn o.m.a. Der vil endvidere være opstillet en stor hoppeborg med opsyn, hvor de mindste kan ”parkeres”.
Linedanceforeningen Dusty Boots fra Støvring og omegn vil give opvisning to gange.
Der vil være rig mulighed for at få stillet både sult og tørst, da pølsevognen sædvanen tro er at finde på hjørnet ved Brillenyt.
Bella Italia vil endvidere have et cafémiljø, hvor man kan nyde pizzaslices m.m.
Den 24. juni er dagen, hvor butikkerne har fundet deres bedste tilbud frem – så mød op til en fantastisk udsalgsdag i hyggelige rammer.

