- Onsdag, 22. juni 2011

Guldbæk Festivalen 2011 blev lørdag den 18. juni et stort tilløbsstykke og 13 uge bands og solister gæstede pladsen ved Guldbæk Friskole.

Borgmester Anny Winther klippede den røde snor og erklærede herefter festivalen for åben.
Lørdag den 18. juni slog foreningen Guldbæk Festival dørene op til et nyt initiativ i Rebild Kommune, nemlig Guldbæk Festival, som er en festival for børn og unge op til 25 år. Festivalen blev åbnet af borgmester Anny Winther, som roste initiativet og den flotte opbakning som festivalen har fået i lokalområdet.
Selve Guldbæk Festivalen bød på en lang række lokale bands med børn og unge, som dermed fik muligheden for at spille på en rigtig scene, med professionel lys og lyd, back stage område og ikke mindst mulighed for at spille for et veloplagt publikum.
De 13 bands bød på masser af flot underholdning indenfor vidt forskellige musikgenrer, lige fra børnesange til hård rock og der var både egne komponerede numre og kopi numre.
Alt i alt en god oplevelse med masser af god underholdning og godt musik for de mange fremmødte, som sluttede festivalen af med at synge festivalsangen sammen med at alle, der havde været på scenen.
DS & HH

