110 personer besøgte Hyllested Østergaard.

Per Bisgaard.

- Det var en fantastisk oplevelse at høre far og søn fortælle om deres livsværk, siger folketingskandidat for Venstre, Per Bisgaard efter sidste uges besøg på den store kvægbedrift ”Hyllested Østergaard I/S” ved Suldrup. 

Ti ansatte plus de to ejere driver en stor besætning på 850 malkekøer, medens maskinstationerne tager sig af de mange hundrede ha mark, som hører til de flere gårde, som I/S består af.

110 personer havde taget imod invitationen til at besøge Pieter og Jan Oosterhof, og de blev vist rundt på gården, hvor de hørte om den daglige drift og de store udfordringer, som det er at drive landbrug i Danmark. Jan Oosterhof kom til Danmark i 1992 og siden har han og sønnen, gennem opkøb af nabogårde, udvidet besætningen fra 250 til 850 malkekøer. 

Efter rundvisningen havde Per Bisgaard mulighed for at fortælle om Venstres og egne visioner på dansk landbrugs vegne. Det danske landbrugserhverv har masser af vækstpotentiale i sig, som skal frigøres. 

Himmerland er et af de områder i Danmark, som ville kunne profitere af en mere liberal landbrugspolitik. Op mod 20% af arbejdsstyrken i Himmerland er knyttet op mod landbrugserhvervet, og der er mulighed for øget vækst, såfremt erhvervet får bedre rammebetingelser. 

Øverst på mange landmænds ønskeliste står mindre bureaukrati og kontrol – og tiden må være kommet til at honorere dette ønske gennem en bedre dialog, større ansvar og ikke mindst mere tillid mellem erhvervet og myndighederne. En offensiv indsats for dansk landbrug kan skabe et Danmark, hvor det igen kan blive attraktivt at drive landbrug og fødevarevirksomhed.


e-max.it: your social media marketing partner