STØVRING: Tirsdag den 24. maj drager Støvring Seniorer på løvspringstur til Skagen, hvor man - på egen hånd - besøger Skagen Museum.

 

Om Skagen Museum

De første tiltag til dette renoverings- og udvidelsesprojekt, blev allerede taget i forbindelse med museets 100 års jubilæum i 2008. Museet har siden arbejdet med en lang række grundige forberedelser til projektet. Der er udarbejdet forretnings- og fornyelsesplaner, foretaget bygningsanalyser og lavet fremtidige driftsberegninger, projektlokalplan er udarbejdet og vedtaget, finansering og licitation er endeligt faldet på plads.

Baggrunden for projektet er primært slid og pladsmangel. Mange års slid på Plesnerbygning fra 1928 betyder, at der er et stort behov for en gennemgribende renovering – gulvene er slidt ned, væggene gennemhullede, de smukke gamle vinduer skal renoveres, der skal lægges nyt tag og indlægges nye installationer. Samtidig er der meget trangt med plads – både i magasinerne og i udstillingslokalerne, og det er derfor en alt for lille del af samlingen som er tilgængelig for publikum. Disse fysiske utilstrækkeligheder vil museet gerne rette op på, og i den forbindelse er en renovering og en udvidelse nødvendighed.

Skagens Museum skal være større, men ikke kæmpestort. Ambitionen er ikke at vokse ind i himlen, men selvom kunstnerkolonien for længst er opløst og malerne døde, så er samling og forventninger til museet vokset støt over årene. Som et statsanerkendt museum er man forpligtigede til på forsvarlig vis at indsamle, registrere, bevare forske i og formidle denne kunst- og kulturarv. Man vil gerne dyrke samlingen og vise mere af den end man har mulighed for i dag, og samtidig vil man gerne skabe de rammer der skal til for fortsat at lave særudstillinger på et internationalt niveau der matcher forventningerne fra vores besøgende. Dette kræver end bedre og opdateret fysik, så der bliver mere plads til det det hele handler om – museets kerne – nemlig kunsten og historien om skagensmalerne. Derfor handler projektet primært om, at skabe flere udstillingskvadratmeter og bedre – eller rettere tilstrækkelige – magasinforhold. Alt sammen på en måde så skala og den oprindelige ånd bevares, og det ikke bliver kæmpestort.

Efter museumsbesøget er der eftermiddagskaffe og køretur i området. Arrangementet afsluttes med aftensmad på Dronningslund Hotel.



e-max.it: your social media marketing partner