Laura Kronborg med Kavsgaards Fabian med deres 1. og 2. plads.

Matilde Bøgelund på Easy Touch med en 2. plads.

I weekend’en den 17. og 18. august var rigtig mange ryttere fra Rebild Sports Rideklub til stævner rundt om i Nordjylland.
Laura Kronborg på Kavsgaards Fabian havde taget turen til distriktsstævne i dressur i Brønderslev, og her hentede hun en flot 1. plads i LA1 samt en 2. plads i LA2. Cecilie Lentz Vestergaard var ligeledes i Brønderslev med sin pony Lyngholms Maddie, de opnåede fine resultater i høje dressurklasser og lå lige udenfor placering.
I Han Herred Hestesportsklub blev der i weekend’en holdt områdemesterskaber, hvor Matilde Bøgelund deltog med sin pony Easy Touch, hun red LC2 til en 2. plads i 1. afdeling af mesterskabet, der blev afholdt lørdag, og i finalerne søndag blev det til en 3. plads i LC3, hvilket resulterede i en 3. plads i den samlede stilling.
Der var flere ryttere, der deltog i både spring- og dressurstævnet, så Rebild Sports rideklub var flot repræsenteret.


e-max.it: your social media marketing partner