Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Torsdag den 5. december var der - trods orkanen - julestemning i Støvring kirke og i Sognegården, idet Besøgstjenesten, Aktive Kvinder og Støvring Menighedsråd holdt hyggelig julearrangement.

STØVRING: Eftermiddagen begyndte i kirken med en lille gudstjeneste ved pastor Laila Olsen, hvorefter deltagerne fortsatte til Sognegården, hvor der blev serveret gløgg og æbleskiver samt kaffe og småkager. Derefter sang ”Luciapigerne” Santa Lucia og et par andre julesange. Pigernes sang frembragte en varm og hyggelig stemning, der lunede godt i stormvejret.

Så var tiden kommet til Laila Olsens bankospil, der var konstrueret således, at  alle havde banko på samme tid på nr. 41. Præmien til alle var en stor æske chokolade.

Som afslutning på eftermiddagen fik alle besøgsmodtagere en flot juledekoration, fremstillet af Jonna Gribby, leder af besøgstjenesten, med hjem.


e-max.it: your social media marketing partner