- Onsdag, 8. februar 2012
STØVRING: Det kan gå hurtigt, det kan gå langsomt, det kan være på dansk eller engelsk, eller helt uden ord. Man kommer hele paletten rundt, og ikke mindst de instrumentale kompositioner gør det aldeles strålende. I denne genre er Kristian Lilholt uofficiel ”Danmarksmester”. Han matcher internationale navne som Enya og Mark Knopfler.
Han har også leveret melodierne til et par håndfulde af de mest kendte sange, som profilerer Lars Lilholt Band, f.eks. Café Måneskin, Den Hvide Dværg, Kong Pukkelryg m.fl.
Med sig til Støvring har han sit faste personale: Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen. Efter langt over 500 fælles koncerter, er Lilholt, Virenfeldt og Jørgensen blevet et velfungerende gennemmusikalsk, rørende og ikke mindst underholdende koncertbekendtskab, som stille og roligt har fundet sin helt egen niche i dansk showbizz. Letflydende kommunikation i øjenhøjde, og musik og sange med højt til loftet. Lasse Jørgensen kan spille på det meste, og Ida Friis Virenfeldts stemme er prikken over i’et.

