Af: Af: Christina Frank - Foto: B. F. Olsen

Melanie Dekker gæstede Stubhuset i Støvring.

STØVRING: Som når den danske sommer sidst i august med dens bløde varme solstråler minder os om, at vi skal nyde hver og en af disse stråler inden en kold tid, sådan gik den canadiske Melanie Dekker på scenen med sine internationale musikere, torsdag aften den 30. april i Stubhuset.
En sangstemme, som Melanie Dekkers, stråler af dansk augustvarme og dybsindighed og rækker udover blot en enkelt genre. Talenterne hos basspiller, guitarist og sangerinden er mange. Med på scenen havde Melanie Dekker, Alan Rodger, en kendt canadisk producer i sit hjemland og et multitalent på instrumenter Sangene fra aftenen bragte især historier fra gamle dage, uforløst kærlighed og forelskelser på afstand.
Et lidt mere dybsindigt og tempomæssigt langsomt repertoire var valgt denne gang til anledningen i Stubhuset, dagen før Store Bededag. Her tænkes der specielt på numrene: What a fool,  Flowers, Stare at the rain, Give my heart a home og Distant Star. Der var krydret med nyere numre og nogle med tempo såsom hittet, Hippie, Boomerang og Worry gets you nowhere.  Det nationale favoritnummer: The Denmark Song strålede selvfølgelig også ud fra scenen denne forårsaften. Der var stående applaus, efter to sæt velklingende; dybe sange, fra et publikum i den augustvarme alder.
Melanie spurgte publikum om ønsker til ekstranumrene, og det kom der bl.a. ekstranummeret;  Wounded Soldier ud af. En sang, Melanie skrev i forbindelse med sin tur til soldaterne i Afghanistan i 2008. Der blev skrevet autografer og solgt cd ér efter koncerten. Ligeledes proklamerede Melanie, at hun spiller på Skagen Festival i juli d.å.
Melanie Dekker-koncerten i Stubhuset var et velvalgt sted at tilbringe denne forårskolde og regnvåde aprilaften. Der skabtes en stemning af augustvarm tro og håb om kærlighed i Støvring. De, der trodsede regnen og de varme hveder fik noget andet og meget lunere; nemlig en international stjerne og garvet sangerinde, der bestemt fortjener en fuldt udsolgt koncertsal, næste gang hun lægger vejen for forbi os i Støvring.


e-max.it: your social media marketing partner