Limbo-rock vakte stor begejstring.

AARESTRUP: Fredag den 27. januar afholdt Aarestrup Gymnastik- & Idrætsforening for 12. gang sodavandsdiskotek på Gregers Krabbe Friskolen i Aarestrup.
Elever fra fem skoler i 3. kl.-8 kl. var velkomne, og et halvt hundrede antal festklædte unge fandt vej til skolen.
Gregers Krabbe Friskolen var forvandlet til et sandt diskoinferno, hvor en flot pyntet gymnastiksal, sammen med lys og lyd fra DJ Hamer, skabte en stemning, der var svært at skelne fra storbyens diskoteker.
I aulaen var der mulighed for at slukke tørsten med lækre pyntede sodavandsdrinks, få lidt til den søde tand, erhverve sig lidt popcorn eller få et let måltid i form af et pølsehorn.
Med en god gammel leg, stoledans, kom der nye højder for stemningen i salen, for ikke at nævne limborock, der også sat et godt pift i festlokalet, om der blev ”scoret” melder historien ikke noget om, men man må sige, at festen var vellykket, og det var nogle trætte unge mennesker, der før midnat vendte hjem til hver deres sted i kommunen.


e-max.it: your social media marketing partner