- Onsdag, 18. september 2013
Venstre i Støvring blev for en kort stund repræsenteret i Regionsrådet, idet Søren Pinstrup, Støvring, indtrådte i Regionsrådet til mødet mandag den 17. september 2013, hvor budgettet for det kommende år skulle behandles.
Søren Pinstrup indtådte som suppleant for Birgitte Josefsen, som var forhindret.
Søren Pinstrup stiller ikke op til det kommende regionsrådsvalg i november, idet han prioriterer opstilling til Rebild byråd højere.
Til Regionsrådet opstiller Anny Winther og Allan Jensen istedet, som kandidat for Rebild kommune.

