- Tirsdag, 7. juli 2015
Badmintonafdelingen i IK Frem Sønderup/Suldrup er netop nu ved at evalurere den forgangne sæson, samt forberede sig på en ny.









SULDRUP: Suldrup Badminton har haft et rigtig godt år. På seniorsiden spillede førsteholdet i Jyllandsserien - som oprykker, og formåede at bevare denne flotte status, således at man efter sommerferien ligeledes kan bryste sig af, at have et hold repræsenteret i Jyllandsserien. Derudover rykkede 2. hold op fra serie 2 til serie 1, og derfor venter der på senior siden en rigtig spændende sæson.
På ungdomssiden havde man en lille fremgang, men der er stadig plads til flere unge spillere i hallen til den nye sæson.
Klubbens ”ældre-badminton”, som spiller én gang om ugen, oplever stigende fremgang og er en stor succes.
Tilbage i starten af året afviklede man klubmesterskabet 2015. En rigtig god dag, hvor der var godt 50 tilmeldte. Der blev spillet badminton fra morgen til aften, og efterfølgende var der fællesspisning i cafeteriet.

