Bisgaard vinhandel har netop startet import af vin fra Castello di Radda, Radda in Chianti, Toscana.
I juni drog en delegation til Toscana med det ene formår at finde en rigtig god Chianti Classico.
Det skulle være en chianti af bedste kvalitet – og samtidig en der kunne sælge til en god pris. De havde lavet et stort forarbejde med udvælgelse af vingårde, der kunne opfylde disse kriterier og derudfra udvalgt 12 producenter, som vi havde aftalt besøg og prøvesmagning med.
Deres besøg hos Castello di Radda, var der ingen tvivl: Det var lige sådan en vin forretningen søgte.
Castello di Radda skulle helt klart være ”Bisgaards vinhus” .
Castello di Radda blev erhvervet i 2003 af Beretta familien, der i forvejen ejer to vinhuse i Italien. Man gik straks i gang med at renovere vinmarkerne og satsede fra start på top kvalitet frem for kvantitet. I 2009 indviede de et helt nyt topmoderne og imponerende vinhus. En bygning opført i områdets stil med fuld kælder og med lav miljøbelastning og energi forbrug.
Alle druer håndplukkes og der er 100% styr på alle detaljerne i produktionen. Den årlige produktion begrænser sig pt. til 50.000 flasker.
Castello di Raddas vine er næsten 100% lavet på Sangiovese druen, der af alle betegnes som en meget vanskelig drue at arbejde med, men som giver noget fantastisk vin, når vinmageren er dygtig.
I årets udgave af Gambero Rosso ( den Italienske vin-bibel) får Castello di Radda topkarakteren = tre glas for deres 2007 Riserva. Vinhuset betragtes (med rette) som en ny stjerne i Toscana.
Gambero Rosso skriver blandt andet: - Vinmarkerne har syd-øst og syd-vest vendt eksponering med mellem tekstureredet kalk og ler holdig jord samt masser af grus, som sikrer druerne opnår perfekt modenhed. Vinene lagres delvis i fransk egetræ barriques, og for nylig har man lagt mærke til forbedret struktur og finesse.
Castello di Radda producerer kun tre vine: - 2008 Chianti Classico DOCG “Poggio Selvale” 100 % Sangiovese. - 2008 Chianti Classico DOCG “Castello di Radda” 90% Sangiovese, 5% Merlot og 5% andre druer. - 2007 Chianti Classico Riserva DOCG “Castello di Radda” 100% Sangiovese.     
Om 2007 Chianti Classico Riserva skriver Gambero Rosso: - 2007 Chianti Classico Riserva er en spektakulær rødvin med aromaer af vilde jordbær, friske blomster og citrus slik, der alle udmærker sig ved deres blotte finesse og dybde. Ganen er lige så overbevisende.
Se annonce.


e-max.it: your social media marketing partner