- Onsdag, 9. januar 2013

Pigerne, som deltog ved stævnet i Randers.
Torsdag den 27. december drog fem friske piger til Randers, hvor man regnede med, at skulle møde lidt andre fodboldhold, samt øve i at holde bolden inden for egne rækker.
Stor var overraskelsen derfor, at man skulle spille efter samme regler som U13 og ældre på store mål, og man endda skulle spille på en lille håndboldbane.
Med fem spillere på banen, havde man heller ingen udskiftere, men banen var så heller ikke så stor.
Pigerne fandt hurtigt teknikken, og efter en lidt forvirrende første kamp kørte det derudad. Støvring vandt tre kampe i puljen, men tabte 2-0 til Randers Freja’s førstehold. Støvring gik videre som to’er og skulle møde Romalt, hvor man fik revance fra sidst (udendørs) og vandt 2-0.
I finalen skulle Støvring igen møde Randers Freja. Der stod 0-0 efter ordinær spilletid, hvorefter der var golden goal. Efter ca. 2 min. scorede Louise et flot mål – lige i trekanten.

