Tiden nærmer sig – 11 måneder er næsten gået, siden Mabel fra Mexico steg af toget med sin kæmpestore kuffert i august 2010 og tog ophold hos en familie i Skørping.
Mexicos varme blev skiftet ud med Danmarks halvhjertede forsøg på sommer, men Mabel kom med varmen – forventningen og et åbent sind. Nu skulle hun forsøge at lære Danmark, danskerne og Støvring Gymnasium at kende. Hun var klar til at give af sig selv – dele sine brede smil og kram til alle, der ønskede at lære hende at kende.
Frivilligt havde hun valgt at bruge et år af sin ungdom i et lille land fjernt fra familie og venner. Hendes forældre havde købt og betalt for rejsen, lommepengene og lovet at stå klar med nachos, den dag i sommeren 2011 hun igen vender hjem.
Værtsfamilien havde frivilligt valgt at blive Mabels nye familie, beværte hende med tre måltider om dagen, en seng at sove i og deres åbne arme, nysgerrighed og velvilje til at lære fra sig og lære en ny kultur.
Ingen vidste hvordan det ville gå – ville Mabel blive en del af deres familie - hun kunne jo ikke være gæst 11 måneder.
Mabel lærte dansk – hun lærte at spise frikadeller men ikke leverpostej – hun talte om sin danske mor og danske far. Hun gik på samme gymnasium som sin danske søster.
Sidste fredag kom Mabel for at sige farvel til AFS lokalforening, som har haft fornøjelse af Mabel og de andre udvekslingsstudenter her i området til deres arrangementer – altid glad og smilende – integrationen var lige så godt begyndt – men nu må man sige farvel til Mabel – næh – man siger farvel og på gensyn.
Til august kommer en ny Mabel – en ny Makoto – en ny ung fra et land ude i verden, som gerne vil lære os at kende og give os mulighed for at lære et andet land – en unik person at kende – at give og få tilbage – det er dog ganske nyttigt!
Se annonce.