- Onsdag, 22. juni 2011

Underholdning på slotspladsen.

Cimbrerne tur ind til slotspladsen.

Cimbrerne deltog i Valdermarsdag.

Cimbrernes egen afslutning.
Når man er Mikro eller Mini ved Det Danske Spejderkorps i Støvring, så kan det være lidt svært at forholde sig til en historie om at det danske flag lige pludselig en dag for næsten 800 år siden skulle være faldet ned fra himmelen i et land langt væk fra Støvring.
Det hele bliver dog lidt mere nærværende, når man får lejlighed til at deltage i festligholdelsen af Valde-marsdagen i Aalborg. Det var således godt 30 spændte spejdere og ledere, der tog fra spejdergården på Hjedsbækvej til Aalborg for at deltage i Danmarks-Samfundets officielle arrangement den 15. juni.
Med gruppens 2 faner i spidsen blev de mange mørkeblå uniformer bemærket af en stor del af arrange-mentets andre deltagere og tilskuere. Således opnåede spejderne fra Støvring også at få en speciel hilsen fra formanden for Danmarks Samfundet i Aalborg Major Henrik Westen-Jensen. I sin tale takkede han alle foreninger og organisationer for deres fremmøde til arrangementet, men sendte samtidig en særlig tak til Det Danske Spejderkorps fra Støvring for deres store opbakning.
Efter overrækkelse af faner, taler og fællesang gik alle arrangementets deltager i samlet optog gennem Aalborgs gader. Selv om der var tale et større optog med næsten 50 faner i spidsen, så var de mange DDS’ere fra Cimbrerne i Støvring meget synlige på turen fra Aalborg Slot til Budolfi Kirke, hvor der var en fælles afslutning for arrangementet.

