- Onsdag, 22. oktober 2014
Ældre Sagen og LOF afholdt i foråret et informations- og temamøde om de ting, man som ældre skal være opmærksom på i forhold til boligform i alderdommen.
Nu er de samme to foreninger klar med næste informations- og temamøde. Arrangementet finder sted tirsdag den 4. november på Rebildhus i Rebild, og overskriften for mødet er; Hvilke rettigheder har man i forhold til de tilbud, det offentlig tilbyder?
Til at give informationen og efterfølgende besvare spørgsmål er inviteret Rebild kommunes Centerchef for Sundhed, Anne Marie Holm og Centerchef Rasmus Simonsen, der har pleje og omsorg som ansvarsområde.
Udover rettigheder regner man også med, at de begge kommer ind på de muligheder der er udover offentlige tilbud, samt at der informeres om de, i nogen tilfælde, indviklede tilskudsregler på sundhedsområdet.
Alle er velkomne, både medlemmer og ikke-medlemmer af Ældre Sagen.

