- Tirsdag, 4. december 2012

De trofaste blomsterdamer havde travlt med at fremstille kirkegårdskranse, dekorationer m.m.


Ø. HORNUM: Lørdag den 1. december afholdt FDF i Øster Hornum adventsmarked i kredshuset.
Der var op til weekenden blevet fremstillet kirkegårdspynt, kranse og dekorationer, så der var noget at sælge af.
FDF havde fået sponsoreret flæskesteg og brød - så man kunne sælge flæskestegssandwich og pølser.
Ligeledes var der salg vafler og klejner. Denne bod stod Væbnerne for.
Puslinge og Tumlinge stod for underholdning med sang og deres hjemmelavet instrumenter, så der blev sunget sange om Jesus og fætter Mikkel.
Piltene havde tjansen med at sælge juletræer.
Man var rigtig heldige med vejret, for som adventsmarked gik igang startede det med at sne lige så stille.
Det var til stor jubel for alle, men især børnene strøg i tøjet og skulle ud og lege i sneen, når nu den bød sig.

