Kransen, lagt på Pouls Christensens gravsted.

Poul Christensens selvportræt, hvor han ses afbilledet med den hat, som var hans personlige ken-detegn.

Den 5. september, på 40-årsdagen for dannelsen af det, der nu benævnes ”Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune”, blev der afholdt en kort mindehøjtidelighed på Øster Hornum Kirke-gård, hvor arkivets første formand Poul Christensen, der døde 2006, ligger begravet. Arkivets nuværende formand Erling Trads lagde en krans på Poul Christensens grav og holdt en kort og meget personlig mindetale.
n Ø. HORNUM: I sin tale omtalte Erling Trads, at Poul Christensen var med til at stifte det, der dengang hed ”Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv” i august 1973. På det første bestyrelsesmøde blev Poul valgt til formand, hvilket han var lige til sin død i efteråret 2006, altså i over 33 år. Poul var med til at starte arkivet i den gamle pedelbolig i Øster Hornum. I forbindelse med udbygning af Øster Hornum skole i 1975-76 var han i høj grad medvirkende til, at kommunen fik et velfungerende arkiv med særdeles gode lokaleforhold. Dette arkiv og dette lokale har nu fungeret i 40 år, og er stadig tidssvarende.
Den røde tråd i Pouls formandskab var: ”Man skal beskæftige sig med det historiske, men også være i stand til at se en del af fortiden og tage den med ind i nutiden”, hvilket stadig er gældende. Poul havde ved starten af arkivet ingen særlig tilknytning til egnen, men han levede efter devisen: ”Det er vel sådan, at man først for alvor begynder at forstå den egn, man lever på, ved at prøve at sætte sig ind i den baggrund, som menneskene på stedet har”.
Poul arbejdede utrætteligt gennem årene uden de store udbrud, men med en helt speciel måde at gøre opmærksom på arkivets betydning og fremtid. Som han sagde: ”Alle skal være klar over, at arkivet findes, for så ved de, der er et sted, de kan aflevere ting og sager i stedet for at brænde dem”. Pouls enorme arbejde og indsigt ses i dag i vores fornemme arkiv. Han brugte vel ikke meget tid på det organisatoriske, for han fandt det allervigtigst, at det praktiske arbejde blev gjort.
Nøjsomhed og beskedenhed er to ord, der kendetegnede Poul, men ingen var i tvivl om hans mange evner og kvaliteter. Arkivets gæster og bestyrelsesmedlemmer har aldrig været i tvivl om Pouls talent for arkivet. Tryghed, en god snak og først og fremmest ro er andre ord, der kunne siges om Poul. Altid var der tid til ’et bette smil’