- Onsdag, 7. januar 2015
Dressurrytterne Anne Mette Larsen Møller, Mathilde Pedersen og Cecilie Lenz fra Rebild Sportsrideklub, deltog i deres sidste ponystævne, som blev afholdt i Sindal 4. juledag.

Tre dygtige ponypiger, Anne Mette Larsen Møller, Mathilde Pedersen og Cecilie Lenz fra Rebild Sportsrideklub deltog i Rosenparade i Sindal.
De tre ryttere har gennem deres ”pony-tid” nydt deres sport hver eneste dag, også selv om det har betydet seriøs og ihærdig træning, samt hårdt fysisk arbejde. De har arbejdet for at udføre en god præstation hver gang, de skulle til stævne. Dette er lykkes særdeles fint for alle tre, og de er tit kommet hjem med rigtig fine resultater, og de kan være helt tilfredse med at være nået så langt, som de er.
Til Rosenparaden i Sindal blev hver enkelt rytter kaldt frem, og der blev gjort en slags status over deres resultater og ønsker for fremtiden. Her blev pigerne takket for, at de har delt deres
interesse med publikum, og det blev også til en tak for deres store indsats. Sluttelig fremgik det, at alle tre gerne vil fortsætte i ridesporten.
De tre piger takkede deres familie for den store opbakning, som det kræver at komme omkring som ponyrytter samt trænerne for hjælp til at opnå de fine resultater.
Som afslutning fik hver rytter fik en rose og et æresbånd, samt stor applaus fra publikum.

