Mange nybyggere oplever problemer med haven, hvor tunge maskiner har trykket jorden i haven. Mange tror fejlagtigt, at jorden skal grubes for at løsne, hvilket betyder haven skal omlægges. Det skal den ikke, hvis problemerne i stedet løses med hjælp fra en jordtryksluftning. Dan Nygaard fra Gug Anlæg & Planteskole fortæller i denne artikel hvordan problemerne opstår og hvordan jordtryksluftning kan hjælpe.

Kære gartner, hvorfor vælter mine nyplantede træer i haven? De træer vi købte får gule og meget små blade, de ser ud til at dø!
Den slags spørgsmål får mange planteskoler og anlægsgartnere, nu hvor der igen har været gang i byggeriet. De grønne arealer har desværre ofte været glemt eller nedprioriteret, under planlægningsfasen og udførelsen af byggeriet.

Udlagt muldjord
Hej gartner, det kan ikke være i jorden der er noget problem, vi bestilte helt  nyt harpet muldjord, og de lagde endda et tykt lag ud i hele haven, så vi har en meget god jord!
Uuh, du har så hermed oplyst problem nr. 1! Harpet muld, er muldjord, som er kørt igennem en sold, hvor fordelen er at mulden, har fået frasorteret søm, skruer, glasskår, og rodukrudt som f.eks. senegræs. Men det fjerner også alle sten og grovere grus partikler og dermed ødelægger strukturen i jorden, og dernæst fjerner det næsten al organisk materiale, og levende organismer, orme og mycelier m.v. Kort sagt, I har betalt for at få tilført noget, der er ligeså plantevenlig som sort sand = en død jord!
Resultatet kan være en kraftig afkortet kroket sæson på græsplænen, fordi man har fået skabt en havejord der udfordrer med revner i sommerhalvåret, og efter efterårs regnperioder komprimere så meget, så der kan være stående vand i haven, i flere dage efter et regnskyl.
Harpet muld bør maks udlægges i lagtykkelse af 10 cm. og der skal blandes forskellige partikler (gruspartikler) ned i jorden, og ikke mindst organisk materiale. En ubehandlet jord i naturen, har ofte revner og hulrum forårsaget af orme og andre levende organismer, gennem frostshævninger, eller igennem vækst af planterødder. Men, rødder kan ikke trænge igennem en hård komprimeret jord, der er simpelthen for lidt ilt, og i regnvejrs perioder vil hovedparten af planterødder drukne i vand.

Komprimeret jord
Hov, hov gartner, jeg ved  altså at vi fik grubet jorden, efter de var færdige med at bygge huset!
Ja, jeg er ked af at sige det, men når I har fået grubet jorden, så er det typisk et tegn på at man har vist jorden var/ville blive komprimeret, og dermed kan I roligt regne med, at jorden har været behandlet som en legeplads for store maskiner, under byggeriet.
Grubning har i mange år været den mest almindelige form for jordløsning, men som ved så mange andre ”almene” ting, så kan det blive så almindeligt, at man glemmer hvorfor, og ikke mindst hvordan, man skal udføre det!
Grubning kan i realiteten kun udføres ganske få uger om året, da jorden som ved enhver anden jordbearbejdning, skal være tør i fuld arbejdsdybde.
Det er ikke ualmindelig at man har en komprimeret jord ned i 60-70 cm dybde efter kørsel med tunge maskiner efter nybyggeri. Det er dog sjældent muldjorden er tør i fuld arbejdsdybde, specielt på en komprimeret jord!
Desværre pga. tidsfrister og lign. er man ofte nødsaget til at grube i en for fugtig jord, og det er sågar set at man gruber for at få stående vand væk. Effekten er da ligesom at trække en kniv gennem en tallerken fyldt med marmelade. Lige når man har gjort det, kommer der en revne, men den flyder sammen igen. Og det kan faktisk skabe et mere sammenpakket vækstlag, efter en kort periode.
Ja, men hør nu hr. gartner, de fræsede altså jorden grundigt flere gange, ind til den blev helt blød.
Æv, endnu en dårlig nyhed. Når der er komprimeret jord/traktose, som er grubet, og de fræser den igennem, vil man få en pløjesål. Men en pløjesål er ikke et positiv fænomen, det sker bare for ofte når man fræser på komprimerede jorde! Så er fræseren et formidabelt redskab, til at pulverisere jorden, og derved smadre jordstrukturen, og skabe et skole eksempel, på en pløjesål! Fræserens mange omdrejninger, gør at den kan pulverisere jorden fuldstændig.
Men kun ned i arbejdsredskabets dybde, og det er typisk 15-20 cm. Herefter kommer der en massiv hård overgang, en lagdeling, og det kaldes pløjesål. Men eftersom den skaber et behageligt såbed, og plantebed, og den blander jorden godt, anvendes den mange steder. Men vandet vil igen stoppe op, ved lagdelingen/pløjesålen, og alle planterødder kan ikke vokse dybere end 15-20 cm. Det er altså ofte ved pløjesål, at træer vil komme til at stå og vælte, fordi alle rødder er i overfladen, og det giver ingen stabilitet for træet, der derfor er meget udsat i blæsevejr.
Fræsning skal altså ikke udføres på jorde med traktose, før jorden er løsnet og tør.

Hvordan kan jeg selv se om der er komprimeret jord?
Ved det blotte øje kan I se, om der er revner i jorden efter længere tids tørke, eller stående vand efter regnskyl.
Men I kan også selv lave andre små praktiske undersøgelser. Begynd med at grave nogle huller i græsplænen/arealet til cirka 70 cm dybde. Hvis både vækstlaget og den underliggende råjord, er let at grave i, er årsagen til vandproblemerne højst sandsynlig ikke komprimering, men måske nærmere jordens indhold af ler eller kridt.
Her kan i fx tage en håndfuld jord af vækstlaget (øverste 30 cm), og trykke den sammen. Hvis prøven kan rulles ud til en pølse der er under 4 mm tyk, kan jorden karakteriseres som lerjord (lerindhold over 10%) som har en dårlig drænevne, og jorden kan dermed være vandlidende. I så fald vil en jordløsning sjældent hjælpe på længere sigt. I stedet skal man forsøge at blande sand i jorden.
Hvis I derimod oplever en komprimeret jord, ved gravningen, kan det være en jordløsning der skal til, hvilket før i tiden krævede en total omlægning af græsplænen/arealet.

Jordtryklufter kan være løsningen
Men gå nu ikke i panik, Jordtryklufteren kan være løsningen på Jeres problem.
Det er en simpel maskine, ikke større end de mindste trailere du ser på vejene, og dens lave vægt gør at den ikke komprimere jorden i dybden. Dens arbejdsmetode er i al sin enkelthed, at den blæser 1260 liter luft/min. ud, nede i jorden, i et split sekund! Det sker via et spyd, der bankes ca. 50-70 cm ned i jorden, med en lufthammer, hvor man udløser luften. Det sprænger i bogstaveligste forstand jorden løs, som kan hæve sig 1-10 cm. imens man udløser luften. Når man slukker luften fra igen, vil jorden typisk falde halvt så meget ned igen, så man har løftet jorden 1-5 cm.
Jordtryklufteren kan erstatte den gammeldags grubemetode, der var tungere, og ikke løsner så effektiv, og er på ingen måde så skånsom, som trykluft. Alt sammen er naturligvis et spørgsmål om hvilke krav man stiller til sin have, og den frodighed man ønsker at opleve deri.