Pastor J. Wøldike, som har lagt navn til æble- og pærehaven.

Wøldikes æblehave skal udvides med en masse nye, gamle æble- og pæresorter.

ØSTER HORNUM: Wøldikes æblehave skal udvides med en masse nye, gamle æble- og pæresorter. Menighedsrådet har søgt og fået midler fra fødevareministeriet til at udvide samlingen af gamle frugttræssorter, man har overtaget jorden fra kommunen,alt er gjort klart og nu skal der plantes.
De 200 træer har været undervejs i et års tid, og her på det senest er der afmærket hvor træerne skal stå. Der er gravet informationstavler ned ved hver enkelt frugtsort, og inden længe vil det være muligt at få historien om dem alle ved at læse på tavlerne. Træerne er stillet op hvor de skal gro så nu mangler kun at rigtig mange fatter spaden på fredag og planter et par træer fra fortiden - for fremtiden.
Træplantningen markerer samtidig den officielle åbning af Wøldikes æblehaves 2. etape - hvis man da kan tale om at åbne en mark, som aldrig har været lukket. Menighedsrådet glæder sig i hvert fald over at det er lykkedes at bruge arealet syd for kirken til et godt og spændende formål.
Det skal fejres på fredag - mød op og vær med. Menighedsrådet er klar med æblesaft, æblekage og kaffe efter plantningen.


e-max.it: your social media marketing partner