- Tirsdag, 29. marts 2016

Borgmester Leon Sebbelin tog første spadetik på den nye udstykning Kronhjorten i Støvring.
STØVRING: Mere end 150 kommende beboere og interesserede trodsede det lidt våde vejr og mødte op til første spadestik på udstykningen Kronhjorten.
Borgmester Leon Sebbelin bød velkommen til den største samlede udstykning nogensinde i Rebild Kommune - mere end 90 villagrunde og mellem 60 og 80 rækkehuse bliver der plads til.
Borgmesteren pointerede i sin tale, at det faktum, at der allerede er mere end 50 familier der har reserveret en grund viser, at Støvring by og Rebild Kommune er et attraktivt område.
Byggemodningen er allerede godt i gang, og det forventes at de første husbyggere kan støbe sokler i starten af juni og salget af rækkehuse påbegyndes lige efter sommerferien.

