Der blev fremstillet flot julepynt.

Der var mulighed for at dryppe sit eget stearinlys.

Børnene sad og snittede hver sin træmand.

STØVRING: Julen nærmer sig hurtigt og dette bliver mange steder markeret med en lang række julearrangementer. Hos Stubhuset i Støvring blev julen også opstartet med et arrangement fra Støvring Handel.

Fra det Danske Spejder Korps i Støvring deltog man med flere forskellige kreative aktiviteter. Der var blandt andet mulighed for de besøgende at dryppe stearinlys, at tilberede skumfiduser over bål og at klippe og klistre julepynt til juletræet. 

Der var også mulighed for at save stykker af nogle medbragte granrafter, og så bagefter snitte dem til, så de kom til at ligne nogle søde små nisser. På et tidspunkt lignede denne aktivitet mest af alt en scene fra Emil i Lønneberg, da fem drenge i alderen 8 år til 12 år sad ved siden af hinanden og snittede i hver sin træmand.

Børnenes store ivrighed med at frembringe trænisser blev bemærket af flere forældre, der kunne konstatere, at børn, der normalt sad fordybet foran computer og fjernsyn lige pludselig var meget optagede af at snitte i en pind.

Opbakningen til arrangementet var for spejdere, ledere og forældre stor - de mørkeblå tøjer med grønt og rødt tørklæde fra DDS satte således sit tydelige præg blandt de besøgende.


e-max.it: your social media marketing partner