STØVRING: Endnu engang lod fritidsordning ”Store Gimle” på Gregers Krabbe friskole, historiens vingesus flyve henover os forældre. Børn og pædagoger inviterede os til ”Vikingetaffel” l torsdag den 31. marts 2011.
Børnene forvandlede sig til gæve vikinger og på personalet voksede der horn i panden i form af en flot hjelm. Tøjet skiftede stil til groft lærred med malerier af skibe, drager, gotisk skrift og nye navne som Skjal og ”Seje Reje” opstod. Bælterne på klæderne var i læder eller flettet snører, og heri sad der pinde, som børnene havde afbarket og brændt mønster i. Derudover sad der punge de også selv havde produceret. Håndlavede træ-sværd med bånd og pels omkring dukkede op i hænderne på børnene. Minsandten om ikke alle var sat tilbage til vikingetiden.
Nu skulle alle forældrene også være med. Det første var da de trådte over dørtærsklen. ”Hil frænde” blev der råbt højt og tydeligt af mindst 20 vikinger. ”Velkommen ven” betyder det og som gæst er sådan en modtagelse overvældende. Man føler sig godt modtaget – næsten majestætisk.
Vikinge-mor bød velkommen og indviede gæsterne i, at vikingerne ikke havde råd til at fråse med bestik og service. Så man skulle passe på sin ske og sit krus.
Men mad var der nok af! Store Normannergryder med suppe af kylling og grøntsager, gulerodsstænger, frisk udskåret grønt, kyllingelår, tre forskellige slags hjemmebagt grovbrød og frisk kærnet smør kunne gæsterne vælge fra det store vikingebord. Også desserten var der nok af. Serveret i tre baljer var der sommerfrugtsalat, og der blev flittigt delt ud af det.
Da alle var mætte og sad ved de festdækkede borde pyntet med lerskåle med levende lys, skiver af træ og håndslebne drikkehorn. Der blev blæst i hornet. Nu var tiden kommet til underholdningen. Første to vikinger med sværd var i kamp. Da den ene blev besejret, var den næste viking ikke sen til at give en ny udfordring. To sejlivede vikinger i kamp gav endnu en flot forestilling.
Derefter kastede flere af deltagerne Thors Hammer. Der skulle rammes en ståede pind på en træstub i behørig afstand, med en kegle som kasteskyts. Ikke så nemt som det lyder.
Afslutningsvis dansede man alle Islandsk folkedans. Tre lette trin, der giver udfordring, når over hundrede deltagere forsøger at holde den samme takt i en stor rundkreds.