Torsdag den 30. oktober er det den årlige Spil Dansk Dag, hvor der landet over arrangeres koncerter og fællessang med det formål at sætte fokus på dansk musik.

Hele dagen spilles og synges der dansk musik overalt i landet ved hundredvis af store og små arrangementer.
I Aarestrup og Haverslev kirker markeres dagen igen i år med invitation til alle i sognene om at deltage i morgensang i hhv. Haverslev kirke og Aarestrup kirke. Begge steder kommer skolernes elever og synger med, kirkernes pigekor medvirker og organist Anette Kjær akkompagnerer og introducerer sangene.
Den fælles morgensang varer hvert sted ca. ½ time og er også et led i skole-kirke-samarbejdet i sognene. Men alle er velkomne til at komme og være med til at synge dagen godt i gang.
Eleverne i 3. kl. på Haverslev skole har i tilknytning til arrangementet arbejdet med temaet ”Morgenstund” i billedkunst, og elevernes billeder vil kunne ses i Haverslev kirke den 30. oktober i forbindelse med morgensangen.
Efter morgensangen er der i både Haverslev og Aarestrup morgenkaffe/formiddagskaffe og rundstykker til alle de, der ikke skal tilbage til skolerne og fortsætte dagen der.
Haverslev menighedsråd er vært ved morgenkaffen i Sognets Hus umiddelbart efter morgensangen i Haverslev kirke, og Aarestrup menighedsråd er vært ved formiddagskaffen i Aarestrup Forsamlingshus efter morgensangen i Aarestrup kirke.


e-max.it: your social media marketing partner