En vaskeægte legende har besøgt Stubhuset i Støvring. Én af de helt store fra den danske musikscene, som har været på toppen i 50 år. Ingen ringere end Povl Dissing & Band på 50 års jubilæumsturné.

Én af de helt store fra den danske musikscene, Povl Dissing, gæstede Stubhuset i Støvring.

STØVRING: En længe ventet gæst og kunstner gik på scenen torsdag den 23. september sammen med sit seks mands store band, hvor Povl Dissings sønner Rasmus, keyboard, og Jonas Dissing, guitar og mundharmonika, var at finde. Også den legendariske guitarist Las Nissen, bassist Nikolai Storr, Dan Hemmer, orgel og Jesper Elnegaard, trommer, var med og udgjorde aftenens musikalske setup.
Gennem et halvt århundrede har Povl Dissing været at finde på den danske musikscene. Og han har gennem hele sin karriere været en ener i branchen. I starten var fundamentet mest rockbetonet musik bl.a. i selskab med The Beefeaters.
Povl Dissing har haft sin helt egen rå, hæse stil garneret med grimasser, der gjorde enhver teaterdirektør misundelig. Og netop hans stil gjorde ham enten elsket eller hadet. Der var ikke rigtigt noget imellem. Desperationen i 25 minutter endnu, der skildrer en forbryders sidste minutter på vej til galgen, nærmest delte landet i to lejre: For eller imod Povl Dissing. Senere kom samarbejdet med Benny Holst, som i en periode gjorde dem ”et par” på musikscenen. Senere kom Lad mig blive noget, Solen er så rød mor og Giv mig en hest mor.
Samarbejdet med tekstforfatteren Laus Bengtson skal også nævnes. Sammen med Laus lavede Povl Dissing sit hovedværk pladen Nøgne øjne, som havde stor betydning af rockmusikken i Danmark.
Den helt store forandring kom i 1973 med Svantes viser med tekster af Benny Andersen. Her skiftede mange danskere lejr. Der var næsten tale om en folkevandring fra modstanderlejren til tilhængersiden. Hvem kender og elsker ikke Svantes lykkelige dag, hvor han synger om Nina i badet og ostemaden, der venter.   
Og så til aftenens koncert: En veloplagt Povl Dissing og et lige så veloplagt band lagde fra land i fin stil. Ingen var i tvivl. Det umiskendelige lydbilled fra Povl Dissing. En perlerække af Dissing-hits gennem de forgangne fem år blev spillet, sunget, reciteret og råbt ud til publikum. Selv megahittet fra karrierens start 25 minutter endnu blev serveret med nerve – om end ikke med helt den samme desperation som i 1969. Men absolut med ”connection” til originaludgaven. Også Svantes lykkelige dag blev leveret, og det til stor glæde for publikum, der kvitterede med lange klapsalver. Povl Dissings stemme er ikke længere helt på toppen. Det ville også være for meget at forlange. Han bærer sin alder på 77 år fantastisk godt. Han går ikke så godt længere, men er han først på plads i stolen på scenen, hatten på sned, og musikken spiller, lever han sig helt og fuldt ind i musikken. Stemmen er også en anelse på retur, men ældes med ynde. Det bliver til tider til recitering og – lidt hen ad rap! Det giver blot Povl Dissings musik en ny dimension.  
Bandet spillede med stor sikkerhed og overlegenhed. Meget flot balance i lydbilledet, der stod krystalklart.
Dejligt at opleve, at man også i 2015 kan finde anvendelse for oldsag som et Hammondorgel med en tilhørende Leslie. Jeg tror, mange 50+’ere kan erindre, at ethvert balorkester med respekt for sig selv slæbte rundt på et sådan monstrum fra spillested til spillested. Men et perfekt instrument i aftenens musikalske sammenhæng. Og Dan Hemmer er fantastisk på Hammondorgel!
Det vil føre for vidt at beskrive flere af aftenens spillede numre, men musikken fra Povl Dissings hovedværk Nøgne øjne skal nævnes. Laust Bengtsons tekster om parforhold og kærlighed garneret med musik af Povl Dissing udfylde en pæn del af aftenen. Der var en superfin sammenhæng – ja nærmest rød tråd teksterne, der beskriver Laust’ liv og problemer. Tekst og musik fremførtes med stor kærlighed og følelse af teamet på scenen.
En fantastisk aften med Povl Dissing, sønnerne Rasmus og Jonas og bandet sluttede, og publikum kvitterede med stort bifald. Mon vi får ham at se på scenen i Stubhuset igen?
Det er vi mange, der håber.