Af: DS & HH

Det blev 5.a fra Bavnebakkeskolen, der løb med sejren i det store høvdingeboldstævne i Arena Himmerland.

Dagen igennem var der stor aktivitet på banerne i Arena Himmerland.

Mange klassekammerater og lærere var på lægterne for at heppe på deres hold.

STØVRING: Mandag den 19. april dannede Arena Himmerland rammen om de nordjyske mesterskaber i Høvdingebold. Høvdingeboldprogrammerne, som igen i år er utrolig populære, har dannet inspiration til disse lokale stævner, hvor vinderen går videre og kan ende med at spille finale på DRs høvdingeboldbane. 

Ved stævnet i Arena Himmerland dystede de 450 elever fra 4. og 5. klasse om at nå landsdelsfinalestævnet i Vejle onsdag den 5. maj. Det blev 5.a fra Bavnebakkeskolen, der efter en tæt finale med sejr på 2-0 over Stolpedalskolen fra Aalborg sluttede på førstepladsen i turneringen og de skal dermed repræsentere Nordjylland ved stævnet i Vejle. 


e-max.it: your social media marketing partner