Rikke Fruergaard åbner torsdag den 18. august skobutikken

STØVRING: Efter en periode uden skotøjsbutik i Støvring åbner Rikke Fruergaard byens nye skobutik, footsteps, i Jernbanegade torsdag den 18. august.

- Jeg har glædet mig meget til åbningen af den nye forretning, fortæller Rikke Fruergaard og fortsætter: - Det har været en spændende periode med indkøb og indretning af lokalerne i Jernbanegade og jeg håber naturligvis, at kunderne vil tage godt imod den nye butik.

- Jeg har valgt at satse på støvler, sko osv. i høj kvalitet til rimelige priser og ikke mindst til hele familien. Der skal være noget for såvel børn og voksne som piger, drenge, kvinder og mænd i alle aldre, og derfor vil vi forhandle en række gode og velkendte mærker, som vi ved, der er stor efterspørgsel på, pointerer Rikke Fruergaard. 

- Kunderne vil blandt andet kunne finde mærkerne Vagabond, Rieker, Gabor, Tamaris og mange flere til de voksne kunder, mens der til de unge bl.a vil være Converse, Hummel og Sorel. Til de yngste er det mærker som Bundgaard, Super fit, Geox, Nike og mange flere i butikken. Vi vil naturligvis bestræbe os på at opfylde de ønsker, som kunderne har og vi vil løbende justere sortimentet, så butikken til enhver tid kan imødekomme de krav, og forventninger, som kunderne har, slutter Rikke Fruergaard.

Se annonce.

DS & HH



e-max.it: your social media marketing partner