- Onsdag, 20. november 2013

Der blev vist fine eksempler på, hvordan man kan pynte sine juledekorationer, da Himmerlands Havekreds besøgte Gartneriet Solhøj.

STØVRING: Søndag eftermiddag var Himmerlands Havekreds på besøg hos Gartneriet Solhøj på Hæsumvej i Støvring. Rigtig mange medlemmer og andre interesserede var denne dag mødt op og de fik rig mulighed for at finde inspiration og få gode råd til advent tidens mange udsmykninger hos gartneriets dygtige medarbejdere.
Der blev således vist eksempler på adventskranse, advent- og juledekorationer, samt gravpynt mv. Mange havde taget deres egne effekter med og fik således dem flettet ind i de flotte dekorationer, men der var naturligvis også mulighed for at købe mange slags pynt til dagens arbejde.
Efterfølgende var der kaffe og kage og de mange medlemmer af Himmerlands Havekreds kan se tilbage på en yderst spændende og inspirerende eftermiddag hos Gartneriet Solhøj.

