Bierparty-bølgen har i de senere år arbejdet sig op igennem Jylland, og lørdag den 4. maj er den nået til Støvring, hvor der er lagt op til et gigantisk Bierparty i Arena Himmerland.

Top Seven står for underholdningen til Bierparty lørdag den 4. maj i Arena Himmerland.

STØVRING: Arrangøren er Arena Rebilds eventudvalg, som er nedsat for at skaffe forskellige arrangementer til området. Eventudvalgets første store arrangement er Bierparty i maj måned, og allerede nu er en stor del af de 672 billetter solgt, og dermed er der kun et begrænset antal tilbage.
Festen er delt op i 16 borde, én for hver delstat i Tyskland. Ved hvert bord er der 42 pladser, og der er udnævnt en ambassadør, som også er den, man henvender sig til for at købe billetter. Hvis man er minimum 6 personer, er men sikret en plads ved det samme bord.
Der er lagt op til 8 timers fest og underholdning, og for at krydre stemningen lidt ekstra, opfordres deltagerne til at møde op udklædt.
Festens første timer står i den traditionel Bierpartys tegn med tyrolerfestmusik og en menu bestående af wienerschnitzel med tilbehør og naturligvis rigeligt med velskænket fadøl.
Senere på eftermiddagen skifter musikken karakter og går over i populærmusikgenren og her bliver der god mulighed for at danse til såvel nye som gamle hits. Efter selve festen er der diskotek til midnat.
Eventudvalget har allerede nu lavet aftale for både 2014 og 2015, og de gæster, som deltager i dette års Bierparty har forkøbsret til næste års fest, så det gælder om at være på stikkerne og sikre sig en billet til Bierparty 2013 i Arena Himmerland.


e-max.it: your social media marketing partner