Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bavnebakkeskolen yngste elever havde fredag besøg af ”En Opera” (tidligere Det Nordjyske Operakompagni) som opførte ”Opus & Monster Band”

Børnene lyttede intenst til de to sangere.

Viceværten Mons med sin gamle bamse, Monster.

Børnene var begejstrede efter forestillingen.

STØVRING: Forestillingen handler om viceværten Mons, der rumsterer i kælderen med alle sine kasser, musikinstrumenter og sin gamle bamse Monster, da Opus dukker op. Opus er hans gamle ven og legekammerat, som er på besøg hos sin mor i den ejendom, som Mons passer.

Det bliver til et glædeligt og overraskende gensyn med barndommen, hvor de legede sammen og spillede musik. Men det bliver også mødet med erkendelsen af modsætningerne om, hvad musik er, og med de ungdommelige drømme om det at blive kendt og berømt.

Til sammen fortæller de om rejsen mod at blive voksen og følge sit mål og sine drømme.

Opus og Monster blev fortalt i et levende og humoristisk scenesprog, med fuld knald på musikken, men den rummede også af sårbarhed, eftertanke og smukke arier. Det overordnede budskab i Opus og Monster handler om den gave et virkeligt venskab er.

De mange indskolingselever på Bavnebakkeskolen fik en fantastisk god oplevelse og de to medvirkende, sanger Charlotte Hjørringgaard Larsen og scenekunstner Jakob Skov Søndergård, der begge leverede en fantastisk præstation og de fik efter forestillingen et kæmpe bifald af det unge publikum.


e-max.it: your social media marketing partner