Anne Linnet. Foto: Karsten Frisk

Sammen med pianist Jesper Bo Hansen sang Anne Linnet jule ind i Stubhuset.

STØVRING: Torsdag den 1. december blev julemåneden sunget igang – og julen sunget ind – da Anne Linnet, med sin dygtige pianist, Jesper Bo Hansen, gæstede Stubhuset. Opsætningen med klaver og guitar er helt sikkert primært tænkt til kirker, og de to optrædende synede ikke af meget på Stubhusets scene.
Men at afholde koncerten i Stubhuset frem for i kirken var, med billetsalget for øje, et klogt træk fra arrangørernes side, da salen var fyldt til sidste siddeplads.
    Aftenen, med tekster af Møllehave, Ditlevsen og Linnet og musik udelukkende af Linnet, bød ikke kun på julesange. Halvdelen af aftenens program bestod af nogle af de mange, gode sange, Anne Linnet har skrevet. Således kunne publikum nyde ”hittere” som ”Smuk og dejlig” fra Shit og Chanel-tiden (verdens første kvindeband iflg. Anne Linnet) til store succeser som ”Barndommens Gade”, ”Time, dag og uge” og ”Tusind stykker”, blot for at nævne nogle få. Sidstnævnte er, som de fleste ved, blevet et stort hit med Björn Afzelius i både Sverige og Norge. Faktisk tror de i Norge og Sverige, fortalte Anne Linnet, at det er en svensk sang.
    At Anne Linnet er en stor beundrer af Johannes Møllehave, kan hun ikke lægge skjul på. De to har haft et tæt samarbejde, og at sangen ”Stjerne over Bethlehem” er skrevet til Møllehave, da hans kone, Herdis, døde, er et udtryk for Anne Linnets respekt og beundring for manden. Og naturligvis var evergreen’en ”Lille Messias” med Møllehaves tekst blandt julesangene. ”Lille Messias”, som det blev til, da Møllehave mente, Anne Linnet nok kunne have de ord i munden, når hun nu iflg. eget udsagn er for genert til at kunne synge store ord som ”Gud” og ”Jesus”.
    En del af sangene var trykt som fællessange, så publikum kunne synge med. Den del af koncerten ville helt sikkert have gjort sig bedre i et kirkerum, da Stubhusets akustik absolut ikke er befordrende for fællessang i salen. Til gengæld giver akustikken så stort set altid en fantastisk lyd fra scenen, men fællessangsoplevelsen udebliver lidt, når man kun kan høre dem lige omkring sig synge. Ikke at de sang dårligt, men det havde været sjovere, hvis man som publikum havde haft en fornemmelse af at være med til at løfte taget i fællesskab.
    Det blev en aften i et meget roligt tempo og med en stilfærdig og hyggelig afvikling – gode tekster og melodier krydret med små anekdoter fra Anne Linnets lange karriere, og Anne Linnet er bestemt en populær kunstner i Stubhuset. Tilsyneladende er hun også selv glad for at komme der og mente, der faktisk allerede var en tradition i gang med, at hun skulle besøge Støvring med regelmæssig frekvens. Og hun skal da være så hjerteligt velkommen.
    De eneste par minusser denne aften var de føromtalte problemer med at kunne høre hinanden i fællessangene – og så at Stubhuset, når salen er (prop)fyldt bliver meget varm og får en tung, tung luft. Forhåbentlig dukker der én eller anden ”Mild, lattermild og (først og fremmest) gavmild” sponsor op, der kunne være med til at løse udluftningsproblemet i salen, når der afvikles koncerter.
HL.