Et næsten fyldt Stubhus tog forventningsfuldt mod det svenske Second Line Jazz Band fredag aften. De musikalske forventningerne blev mere end indfriet - tilført lidt fodbold og indvandrerpolitik!

Orkestret tog publikum med storm.

Second Line Jazz Band gæstede fredag aften ”Jazz i Støvring”.

Anders Wasén.

Per Bach.

Johan Horner.

STØVRING: Det var fjerde gang, at musikforeningen ”Jazz i Støvring” præsenterede Second Line Jazz Band på scenen i Stubhuset.
Det er 27 år siden dette band spillede første gang i Gøteborg, og fire af de oprindelige medlemmer er stadig en del af bandet. I alle de år bandet har gæstet Støvring har besætningen været den samme. I de samme 27 år er der udgivet 14 cd’er.
Denne usædvanlige historie giver med rette anledning til store forventninger, og de blev til fulde indfriet ved aftenens koncert.
Et veloplagt orkester gik på scenen, spillede, sang, improviserede og talte med publikum. Ét af orkesterets styrker er, at der spilles meget varieret, stille numre, hurtige numre, kendte jazzstandarder, kendte sange der er omskrevet til jazzarrangement, her kan nævnes Alabama Song, som er skrevet af Bertold Brecht i samarbejde med Kurt Weill i 1925 og er parodi på Luthers ceremonier. Den mest kendte udgave er med The Doors, men her i Støvring med Second Line Jazz Band. Også Harry Belafontes Jamaica Farewell var på sætlisten. Vi hørte også Saratoga Shout og Willie Nelsons Angel Flying Too Close to the Ground og Blue Eyes Crying in the Rain, Sweeping the Blues Away, og i nummeret St. Philip Street Breakdown fik publikum en oplevelse af de store. Orkestrets saxofonist, Olof Skoog, var eneste blæser sammen med Per Bach på bas, Johan Horner på trommer og Anders Wasén på banjo. Et nummer, der varer ca. 12 minutter, og med indlagte lange soloer, trommesoloen på ca. 4½ minut var helt fantastisk!
De mere kendte New Orleans-numre som High Society, Tiger Rag, Bourbon Street Parade og Ory’s Creole Trombone for blot at nævne nogle blev også spillet og så lige Nyboders pris som fællessang.
Mod slutningen på en fantastisk aften When the Saints go Marching in med orkesterlederen Niclas Carlsson på trombone, og som ekstra nummer Buona Sera med Jesper Albrektsson trompet og vokal for at slutte med Duke Ellington nummeret Solitude.
Publikum ville næsten ikke slippe det velspillende orkester, der med sin virtuose optræden havde bragt publikum rundt i de forskellige instrumenters muligheder og et meget varieret program sammen med seks meget dygtige musikere, med kreativitet og medlevende spilleglæde.
De tre sæt var absolut ikke for meget. Orkesteret havde publikum med fra starten og ikke mindst da der skulle bemærkes, at Danmark jo blev slået af netop Sverige i kvalifikationen til VM 2017. Årsagen var en vis Zlatan Ibrahimovic, som er flygtningebarn fra Jugoslavien, familien blev afvist som asylansøger i Danmark og sendt videre til Sverige. Ja, hvad nu hvis Danmark havde sagt ja tak, så var det måske Danmark, der skulle til VM 2017 i fodbold – jo kunstnere har jo ofte en politisk pointe med i sine optrædener, ingen undtagelse i Støvring.
Second Line skal være velkommen igen i Støvring, der denne aften kun manglede røgen for at være en rigtig jazzklub.