Det var søndag aften, påskedags aften og ”disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne”. Der var bud efter dem og ledige kors på Golgatha og langs vejene til dem alle, og derfor sad de stille uden lys bag lukkede døre og talte dæmpet sammen.
De sad dér alene, helt alene. Jesus havde de forrådt, fornægtet, forsværget og forladt i nødens stund, og alle hans fjender stræbte nu også dem efter livet.
På en sær måde var de alle som døde, for døden stod for døren, og de levede kun et skyggeliv som i et gravkammer bag lukkede døre i de dødes rige. Da kom Jesus til dem. Han kom denne påskedags aften, og det var næsten, som rullede han stenen væk fra indgangen til deres fællesgrav. Han kom gennem lukkede døre tilbage fra de døde med liv til levende og døde.
Han kommer med disse tre gaver, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv, og dem rækker han som det første til dem alle. Alle tre gaver er tre sider af én og samme gave, for syndernes forladelse er eet med kødets opstandelse og det evige liv og kødets opstandelse er eet med syndernes forladelse og det evige liv og det evige liv er eet med syndernes forladelse og kødets opstandelse.