Onsdag den 9. april afholdt Besøgstjenesten sin årlige påskesammenkomst i Sognegården.

Gæsterne hyggede sig med kaffe og hjemmebag.

Formand for Besøgstjenesten, Gerda Pinstrup, var glad for den stor opbakning til påskearrangementet.

Niels Jørgen Østergaard spillede på harmonika.

STØVRING: Formand Gerda Pinstrup bød alle velkomne til nogle hyggelige timer.  
Bordene i Sognegården var flot pyntede i påskens farver, gul og grøn, og der blev serveret kaffe med dejligt hjemmebag.
Efter kaffen spillede Niels Jørgen Østergaard på sin harmonika til nogle kønne og velvalgte sange fra egnen. Efter hvert stykke musik fortalte Niels Jørgen en lille beretning om Trads-familien, specielt Otto Trads fra Haverslev, som spillede violin. Otto Trads døde i 1996 og Niels Jørgen arvede en violin og en harmonika fra ham. På Spillemandsmuseet i Rebild Bakker står Otto Trads’ violinskab og flere instrumenter, der har været i familien Trads’ eje.
Påskearrangementet i Sognegården blev som altid en god dag for såvel besøgsvenner som besøgsmodtagere, og Gerda Pinstrup sluttede eftermiddagen af med en tak til de fremmødte for nogle hyggelige timer, og den fine opbakning.


e-max.it: your social media marketing partner