Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lærer Peter Borup Jacobsen holdt tale om besættelsestiden og modstandsfolkene, der netop ved Hollandshus blev opdaget.

Klar til afgang...

Onsdag den 4. maj var 500 børn fra Skørping Skole til mindehøjtidelighed ved mindesmærkerne ved Hollandshus lidt nord for Skørping.

SKØRPING: Onsdag den 4. maj genoplivede 500 skolebørn fra Skørping Skole efterkrigstidens tradition med at besøge mindesmærkerne for de dræbte modstandsfolk ved Hollandshus lidt nord for Skørping.

Lige præcis på dette sted i august 1943 blev den første danske modstandsmand dræbt under besættelsen.

Om natten til den 18. august 1943 var 12 danske modstandsmænd på vej igennem skoven, men de blev opdaget af tyskerne netop her. 

Niels Erik Vangsted på 23 år sprang af lastbilen og blev dræbt af tyskerne med det samme, Poul Edvin Kjær Sørensen på 28 år var så uheldig at forvride sin fod og blive fanget af tyskerne. 10 dage senere blev han henrettet i København. 

De 10 andre, der var med lastbilen, flygtede ind i skoven, fortalte lærer Peter Borup Jacobsen i sin tale i forbindelse med mindehøjtideligheden og fortsatte: 

- Men den 4. og 5. maj er jo også mindedage, hvor vi kan glæde os over at vi lever i et frit land, hvor vi kan tænke, tro og tale frit.

Efter talen lagde Gro Dau Simonsen og Kristian Primdahl, begge fra 3.b, buketter på mindestenene, hvorefter alle sang ”En lærke letted” fra 1945. 

Onsdagens begivenhed var egentlig en genoplivning af en gammel lokal tradition, som blev praktiseret i en del år efter krigen, men gled ud på et tidspunkt, som ingen længere kan huske. 

Anledningen til at tage traditionen op igen lige nu er et filmprojekt, som Henrik Bugge Mortensen er i gang med. 

Han har fundet en gammel strimmel film fra årene lige efter besættelsen, hvor man ser lærere og elever fra Skørping Skole gå ud til mindestenene i samlet, lægge en krans og synge en sang. 

De gamle klip med Henrik Bugge Mortensen kombineres med de nye klip af de moderne børn fra Skørping Skole, der går den samme tur igennem skoven. 

Filmen har premiere i august 2017.


e-max.it: your social media marketing partner