Foto: Ib Hansen

STØVRING: Så kom varmen, pinsen og ikke mindst Lis Sørensen til Støvring. Hun optrådte fredag aften i en fyldt sal i Stubhuset – for næsten ”åbne døre”, da varmen også spredte sig indendøre og friske ilt-reserver var nødvendige næsten inden koncerten gik i gang.
Lis Sørensen er hver gang en sikker succes i Stubhuset – hun er i en klasse for sig. Publikum er med hende fra start – hendes afslappede stil, nærværet og hendes dybt professionelle optræden – fanger tilhøreren og for langt de fleste føles det som trygt og genkendeligt.
Bag sig på scenen har hun også udelukkende professionelle og kendte musikere, som hun har  ”samlet op” – efter at de hver især har gjort sig unikt bemærket på den danske musik-scene – i andre sammenhænge.
Jonas Krag – på guitar, Poul Halberg – på guitar, Jan Sivertsen – på trommer og endelig Janne Schandorf på bas. Det kan næsten ikke blive bedre – de kan noget sammen, der får musikken til at blomstre i skøn forening med Lis Sørensens stemme og vokal. For den stemme er særlig – sin helt egen klang og som årene er gået er der bestemt ikke blevet mindre af den – den fylder fortsat rummet med sødme, inderlighed og intensitet – men også kraftfuld, vedholdende og energisk.
I første set fik vi disse numre smagfuldt serveret: ”Held og lykke”, ”Brændt” – med guitarsoloer leveret af de herrer Krag og Halberg – der tydeligt brændte igennem., ”Giv mig kun én sang” – som Lis selv nævnte ”krattet” til sig fra Sebastian og Sissel (Kjyrkebø- forståes), ”Hjerter i brand” – fremført i nærmest spansk flamenco- stil – særligt understøttet af Halbergs fantastiske spanske guitar, ”Vågen i drømmeland”, ”Lola” – igen blændende lyd og duel på to guitarer, ”Ind til dig igen” – og som afslutning på settet et af Sebastians utallige numre skrevet til Lis: ”Fuld af nattens stjerner”…
Så blev der pause – og Stubhusets grønne arealer blev indtaget af publikum, der alle lyste af tilfredshed og glæde ved det de lige havde hørt.
Før andet set gik i gang – fik bandet og Lis – en ekstra medspiller på scenen, en elektrisk ventilator – velfortjent men også nødvendigt.
Lis Sørensen lagde ud med ét af sine nye numre, nemlig: ”For kærlighedens skyld” – godt nok 1½ år siden, spillede den sidst hun var i Stubhuset og spurgte drillende: ”Har I lært den? – I fik den jo for sidste gang jeg var her” - En smuk sang, men publikums hjemmearbejde levede ikke helt op til ”lærerens” forventninger. Herefter kom ”Morgensol” – en gammel kending og der blev der sunget med… ”Mindernes allé” – nyt nummer – om at tilgive og overleve.. ”Havets blå” – om alle ferie-turene til Fanø i familiens NSU-Prince – den var publikum med på, ”Kun os to” – her kom Halbergs fine røde Gibson fra ’66 til sin ret, efter at den nænsomt var blevet pudset af, ”Ækvator” – varmen gjorde sit til at vi følte os tæt på!!, - og sidst men ikke mindst den store klassiker ”Dine øjne de skal se” – dejligt nummer og i et mere funky akkompagnement end vi hører den på indspillede version.
Vi fik selvfølgelig og heldigvis hele to ekstra-numre – ”Fri for at drømme om dig” og aller-sidst den meget smukke, håbefulde og ”varme” ”Kap Det Gode Håb”… Stående ovationer, anerkendelse bredte sig langt ud i sommer-aftenen –der fandtes ikke en bedre optakt til pinsen og den dansende sol.
MW.